Podcast: Tag dig sammen

Hvordan tackler vi det, hvis vi er kørt fast i livet? Kan man skifte kurs uden at komme ned og bide i græsset undervejs? I 2021 bliver Palle Steffensen kastet ud i en livskrise, der får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hvem han er, og hvad han skal bruge sit liv på. I Tag dig sammen hører vi Palles historie og møder en stribe modige mennesker, der er lykkedes med at skifte retning i deres liv.

Vært og tilrettelægger: Palle Steffensen.

www.dr.dk/lyd

Lederskabet
– en mellemlederpodcast

Lederskabet – en mellemlederpodcast er en podcast hvor mellemledere får hjælp til et konkret problem eller dilemma, de bakser med. Palle Steffensen er programmets vært. Han er journalist og ledelsescoach og i hvert program får han besøg af en gæst, som han interviewer om at have en rolle, hvor man leder både op og ned. Med til at rådgive gæsten er ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt, som har i mange år hjulpet ledere gennem deres største udfordringer. Lyt med og find inspiration til dit eget lederskab. Lederstof.dk udgives af Lederne, som er Danmarks største interessefællesskab for ledere med mere end 130.000 medlemmer.

lederskabet.podbean.com

Akademikernes
KarrierePodcast

Podcast af Akademikernes A-kasse

Akademikernes KarrierePodcast er et podcast til medlemmer af Akademikernes A-kasse. Her finder du tips og tricks og inspirerende vejledning til, hvordan du finder dit drømmejob.

www.aka.dk

Hjælp! Mit barn har fået en diagnose – En podcast til forældre med børn i psykisk mistrivsel

I denne podcast tager vi fat på de udfordringer, du står med som pårørende, hvis du har et barn der enten har en diagnose eller står overfor at skulle udredes. Hvordan sørger du for at skabe en god hverdag for dit barn – og hvordan holder du sammen på dig selv, din familie og dit parforhold? Podcasten giver dig gode råd og deler andres erfaringer med dig.

Værten Palle Steffensen taler med forældre, der står med en dagligdag, der ofte er temmelig udfordrende. Den gennemgående ekspert er Christopher Moyell Juul, som står bag Fonden Drive, der hjælper børn og familie med særlige behov.

6 episoder

google.com